Kingspan har leveret isolering til slange anlægget i Randers Regnskov. Slangetemplet, som det også kaldes, er et kæmpe anlæg opført som fragmenter af tempelruinerne i Angkor, Cambodja, hvor Khmer folket havde sin storhedstid omkring år 1000. Slangetemplet, som er fyldt med fritlevende slanger, er åbent året rundt for besøgende som kan komme helt tæt på.
Slange anlægget er 120 m2, og blev bygget i 1999. Det skal helst holde en konstant varme på omkring 30 grader så slangerne kan holde varmen. I 2020 blev taget skiftet, og i den forbindelse ønskede Randers Regnskov også at efterisolere og energioptimere ydervæggen, så slangerne fortsat kan holde sig varme.